ST:ART

ST:ART er Sydhavn Teaters udviklingsplatform for spirende kunstnere mellem 18 og 30 år.

Her eksperimenteres der med kunstens former, rum, lys og lyd på utraditionelle steder. Kunsten kan nemlig inspirere til nye måder at opleve sit lokalmiljø på, når den tages ud af sine konventionelle rammer.

ST:ART’s projekter er gratis og meget forskelligartede. Der har været kunstinstallationer, lyd-vandringer samt danse- og teaterforestillinger i hele Sydhavnen – fra gymnastiksalen på Bavnehøj Skole til den yderste del af Tippen. ST:ART vil være med til at give Sydhavnens beboere i alle aldre kulturelle oplevelser i deres nærmiljø; især de unge beboere skal gives mulighed for og støttes i at udfolde sig kreativt. Derfor inviterer ST:ART udefrakommende unge kunstnere til Sydhavnen, for at vise dem bydelens helt særlige stemning og gæstfrihed.

Se mere på Facebook

og følg det spændende initiativ på Instagram